Privatlivspolitik

Vi har opdateret vores privatlivspolitik

Måske har du hørt om den nye dataforordning fra EU, der i folkemunde kaldes GDPR.
Du kan se vores privatlivspolitik her: VTK Privatlivspolitik seneste udgave

Hvis noget er uklart, eller der er elementer, du gerne vil have uddybet, så er du naturligvis velkommen til at kontakte formanden.

Faste tider i sommersæsonen

Som en prøveordning vil vi i indeværende sommersæson forsøge os med tildeling af faste spilletider til hold –  forstået som min. 4 spillere, der går sammen.

De faste tider vil blive tildelt efter skriftlig ansøgning til bestyrelsen (mail) og vil som udgangspunkt gælde bane 3.

Vi vil bestræbe os på, at andre medlemmer altid har mulighed for at booke én bane. Det er dog ikke tilfældet ved turneringer, forskellige klubarrangementer, udlejning mv.,  hvor der er brug for hele anlægget.

Forsøgsperioden udløber den 1. oktober 2018

Donation til VTK

Lørdag den 17 juni blev en festdag for tennisklubben.

Odsherred Brandassurance´s fond donerede på eget initiativ 30.000 kr. til VTK.

Vi takker mange gange for den fine påskønnelse af vores indsats i tennisklubben. Det giver både motivation og energi til det fortsatte arbejde med at skabe optimale rammer for tennissporten i lokalområdet